
Vores sejlbåd er en Finnrose 37 bygget på Fiskars bådværft i Finland i 1972
Finnrose 37 er en sejlbåd, bygget i glasfiber og designet af Englænderen Angus Primrose.
Det er en tung og stabil sejlbåd, som egner sig til oceansejlads. Den er bygget i 1972, og i 2009 fik den ny rig.


Båden har et stort opholdsrum med hjørnekøkken, kortbord, spisebord og slingrekøje. Forret i båden ligger badeværelset med toilet og bruser samt vores forkahyt. Derudover en masse skabe til opbevaring. Bagerst i båden har vi en skikkøje.


Vi overtog båden i december 2023 og begyndte at istandsætte den som bobåd i starten af januar 2024. Første prioritering var at få båden isoleret og installeret oliefyr. Vi valgte at bruge Armaflex 19 mm som isolering. 6 ruller af 6 m2 fik vi hjem, og har senere måtte supplere med yderligere 6 m2. Alt i alt har vi isoleret båden med 36 m2 Armaflex. Efterfølgende har vi sat østen finer og mahognilister i loftet og på siderne i soveværelset, og skumvinyl på resten af siderne samt loftet på badeværelset.
Før vi kunne isolere båden, blev vi dog nødt til at fjerne al beklædning, som bestod at gammel. Det var et stort arbejde og krævede mange kreative arbejdsstillinger.
I sommeren 2024 lavede Mathildes far en ny dør til os. Den der sad i, bestod af en sliske og en saloondør, og det var rimelig besværligt for os når vi skulle ud og ind hele tiden, plus sværere for os at isolere. Derfor var vi rigtig glade for den nye dør, specielt lavet til vores båd, isoleret og med dørkarm.
De madrasser der lå i båden, var også ved at være godt udtjente, så i efteråret 2024 fik vi målt op og skåret nye skummadrasser til forkahytten.
Se meget mere og følg med i vores projekter på vores profiler på Instagram og Facebook.
